Undervejs i testen er der instruktioner til, hvordan man skal tage testen. Instruktioner findes på ti forskellige sprog: dansk, svensk, norsk, islandsk, arabisk, tysk, engelsk, spansk, tyrkisk og græsk.
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog - CEFR
Testen er bygget op omkring Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog er en beskrivelse af kompetencer på et givent sprogligt niveau - beskrivelsen er fælles for alle sprog, der tales i Europa. Derfor kan man bruge Eurotest i hele Europa.
Eurotest tester ud fra referencerammens niveauer fra A1 op til og med C1-niveau.
Testen er en blanding af to metoder:
Selvevaluering - brugeren skal selv vurdere sit niveau ud fra forskellige ”jeg kan”-udsagn. På basis af brugerens svar vurderer Eurotest, hvilket niveau i testen brugeren skal starte på.
Konkret test - man skal vælge det rigtige svar blandt flere mulige.
Når brugeren har gennemført første del af testen, så vurderer Eurotest, om selvevaluering og det faktiske, testede niveau er det samme.
Hvis brugerens niveau er højere, end selvevalueringen siger, så sendes brugeren op og fortsætter testen på et højere niveau. |
Hvis brugerens niveau er lavere, end selvevalueringen siger, så sendes brugeren ned og fortsætter testen på et lavere niveau. |
Man kan således blive sendt op og ned i niveau i løbet af testen, og man skal bare følge testens anvisninger.
Testen består af seks dele, der repræsenterer forskellige sproglige færdigheder:
Testen tager cirka 1 time
Det tager mellem ½ time og 1½ time at gennemføre hele testen. Det afhænger af, hvor meget man bliver sendt op eller ned i de enkelte dele af testen og hvilket niveau, man er på.
Man kan til enhver tid afbryde testen undervejs og vende tilbage senere. Sprogtesten gemmer brugerens svar, og man kan fortsætte der, hvor man var nået til.
Bemærk, at man skal gøre testen færdig, inden adgangen til testen udløber efter 48 timer. Ellers skal man registrere sig igen.